Peter William Reves
Som konsulent og coach har jeg undervist og trænet ledere og medarbejdere siden 2004. Min primære interesse og kompetence omhandler evnen til at forstå sig selv og evnen til at skabe positive løsninger og resultater med andre.
Jeg underviser og coacher også private i forhold til personlige udfordringer, personlig udvikling og samspil med andre.
Jeg er oprindeligt kommercielt uddannet fra Handelshøjskolen og har arbejdet med salg og ledelse i store dele af mit erhvervsliv.
Som ca. 30 årig deltog jeg i et kursus, hvor vi arbejdede med transaktionsanalyse, hvilket ændrede min måde, hvorpå jeg opfattede mig selv og andre. Det var en stor øjenåbner og begyndelsen på en lang personlig rejse, med omdrejningpunktet i den menneskelige psyke.
Siden har jeg interesseret mig for psykologi og forsøgt at integrere, hvad jeg lærte i min erhvervskarriere som leder og i mit private liv med min hustru og mine børn.
I min søgen efter inspiration til forståelse af vores sind og vores interaktion med hinanden, har jeg bl.a. uddannet mig med følgende:
- NLP Master Practioner
Makani, Cypern 2007 – 2008
- Transaktions Analytisk Psykoterapeut
Link Centre, East Sussex UK 2010 – 2015 - Leadership Equity Assessment – Certificeret instruktør
CFL / Erhvervspsykolog Klaus Falkenberg, København 2014
- Process Communication Model – Certified Trainer
Kahler Communications, New York / Atlanta 2016 – 2017
- Certificeret Systemisk Coach
Mannaz, København 2020 – 2022
Jeg er optaget af at lære og og udvikle mig og søger hver dag efter viden og udviklingsmuligheder. Ligeså stor en fornøjelse, det er for mig at lære, er det at bidrage til andres vækst og udvikling, og den største gevinst er at erfare, at jeg har haft en positiv påvirkning på en andens liv.
Den coachende tilgang er et vigtigt element i mit arbejde. Den ansporer til at være nysgerrig og udforske det, vi allerede tror vi ved. Det er en ydmyghed, som bidrager til alternative indsigter og værdifulde muligheder. Cecchin, som jeg har citeret her til højre, kan bidrage med meget mere, hvis du ønsker at dyrke det filosofiske.
tlf: 00 45 20 46 36 16
email: info@peterwreves.dk
“I propose that we describe neutrality as the creation of a state of curiosity in the mind (…). Curiosity leads to exploration and invention of alternative views and moves, and different moves and views breed curiosity“
Cecchin, 1987